Borgerne i Gribskov skal være udgangspunktet når vi udvikler vores kommune.
Vi skal sammen finde svarene på hvordan vi i Gribskov kan udvikle vores kommune, hvordan vi kan stå sammen om velfærden i Gribskov. Hvordan vi sammen kan udvikle vores plejehjem, hjemmepleje, skoler, daginstitutioner m.v., og i vores verden skal vi tale mere om hvordan vi sætter vores plejehjem, skoler og daginstitutioner fri end vi skal tale om hvordan vi fra rådhuset kan bestemme hvordan den enkelte folkeskole, plejehjem eller daginstitution skal styres.
Vores afsæt er borgerne, og derfor skal vi udvikle borgernær velfærd sammen og decentralt.
Lokalpolitik er ikke et spørgsmål om hvem der er de gode og hvem der er de onde. Lokalpolitik handler om hvordan vi sammen kan skabe en unik kommune, en kommune hvor vi står sammen også om de svære beslutninger.